Valg af CLT-leverandør: dokumentationen du bør bede om

Et flot referenceprojekt fortæller ikke, hvad der følger med dit eget byggeri. Her er spørgsmålene, der gør leverancen af CLT-boliger lettere at afgrænse og sammenligne — med udgangspunkt i to officielle dokumenter.

Begynd med leverancen — ikke en liste over firmaer

Når du leder efter en leverandør af CLT-boliger, er det nærliggende at starte med billeder, referencer og en pris. Men før to tilbud kan sammenlignes, bør du have afklaret, hvad der faktisk skal leveres: træelementer, færdige moduler eller et samlet byggeri med projektering og dokumentation.

Vores redaktionelle anbefaling er at gøre dokumentationen til et selvstændigt punkt i dialogen fra begyndelsen. Bed om et konkret overblik over leverancer, ansvar og forudsætninger frem for en generel formulering om, at byggeriet følger danske krav. Det er en metode til at stille bedre spørgsmål — ikke en garanti for, at en bestemt leverandør er egnet til dit projekt.

CLT er ikke hele projektets dokumentation

Det danske nationale anneks til Eurocode 5 fra 2024 beskriver betingelserne for anvendelsen af EN 1995-1-1 i Danmark. Forordet oplyser, at revisionen blandt andet tilføjer regler for dimensionering af CLT-elementer som supplerende, ikke-modstridende information. Dokumentets oversigt omfatter blandt andet produktegenskaber, bøjning, forskydning, stabilitet og forbindelser. [1]

Det gør annekset relevant for en faglig dialog om trækonstruktionen. Det gør det ikke til en projektgodkendelse eller til dokumentation for alle forhold i et færdigt modulhus.

Spørg derfor leverandøren og din konstruktionsrådgiver:

• Hvilket projekteringsgrundlag og hvilke dokumentversioner tager tilbuddet udgangspunkt i?
• Hvilke oplysninger om de konkrete CLT-elementer følger med leverancen?
• Hvem projekterer og dokumenterer samlingerne mellem elementer, moduler og den øvrige bygning?
• Hvilke projektforudsætninger skal afklares, før beregningerne kan færdiggøres?

Spørgsmålene er vores forslag til en afklaringsliste. Den konkrete rådgiver skal vurdere, hvad der er relevant i byggesagen.

Bed om en sammenhængende dokumentationspakke

Myndighedens dokumentationsvejledning fra august 2020 beskriver dokumentationen ved færdigmelding som en helhed af blandt andet beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegninger, prøvninger og målinger. Den understreger også sammenhæng og sporbarhed mellem dokumenterne. [2]

Vejledningen beskriver samtidig, at omfanget afhænger af det enkelte projekts omfang og kompleksitet. Den foreslår dokumentationsmetoder, men gør ikke én bestemt udformning til den eneste mulige løsning. [2]

I tilbudsfasen kan du omsætte det til en enkel dokumentoversigt: Hvad leveres, hvem udarbejder det, hvornår kommer det, og hvilke dele afhænger af oplysninger fra andre? Bed også om at få markeret, hvad der udtrykkeligt ikke er med i tilbuddet.

En generel produktbeskrivelse og dokumentationen for den konkrete bygning bør ikke behandles som det samme. Få rådgiveren til at forklare forbindelsen mellem de valgte produkter, projektets forudsætninger og de dokumenter, der skal anvendes i netop din sag.

Hold brand og konstruktioner tydeligt adskilt

Dokumentationsvejledningen fra 2020 oplyser, at brand og bærende konstruktioner på de beskrevne områder er omfattet af særskilte dokumentationsforløb og vejledninger. Den kan derfor ikke læses som én samlet anvisning på dokumentation af alle bygningens tekniske forhold. [2]

Spørg, hvem der har ansvaret for hvert område, og hvordan rådgiverne koordinerer deres forudsætninger. En oversigt over ansvar er mere brugbar i tilbudssammenligningen end et løfte om, at alt er inkluderet, uden nærmere afgrænsning.

Sammenlign tilbuddenes grænser før deres totalpris

Lav en fælles liste over det, du ønsker leveret, og bed hver tilbudsgiver svare på den samme liste. Markér derefter hvert punkt som inkluderet, særskilt ydelse, uafklaret eller uden for leverancen.

Det er vores praktiske anbefaling til en mere overskuelig sammenligning. Artiklen dokumenterer ikke bestemte markedspriser, leveringstider, garantier eller firmaers kvalitet. De forhold kræver selvstændigt grundlag i den konkrete aftale og hos den konkrete leverandør.

Kildernes dato og artiklens afgrænsning

Kildegrundlaget her er det nationale anneks fra 2024 og dokumentationsvejledningen fra 2020. Vi angiver datoerne, fordi et dokument, der kan hentes i dag, ikke i sig selv beviser, at alle dets henvisninger er aktuelle for en byggesag i 2026.

Inden et konkret byggeri projekteres, skal den ansvarlige rådgiver fastlægge det gældende grundlag for sagen. Artiklen er en afklaringsguide, ikke en fuldstændig kontrol af BR18 eller en projekteringsvejledning.

Denne artikel er baseret på vores egen research. Der tages forbehold for fejl og mangler.

Forfatter: Modulbyggeri.dk

Kilder: DS/EN 1995-1-1 DK NA:2024 — Nationalt anneks til Eurocode 5 · Dokumentation ved færdigmelding — vejledning af 18. august 2020